ScanCheck - display.


Ved valg af knappen "SD" (ScanCheck Display) er det muligt at få vist et virituelt displaybillede af scannerne. (Kun 780XLT er vist her - tilsvarende nogenlunde velllignende displays vises for 3300XLT'eren).

Der er efter bedste evne forsøgt imiteret scannernes displays bedst muligt med hensyn til farve og fonte.
Det skal dog bemærkes, at der er nogle tegn fra scannerens display, som ikke er indholdt i standardfonte og derfor vises med andre tegn.

Inden man starter den virituelle visning er det muligt at vælge displaystørrelse og om logningsfunktionen og recordfunktionen med eller uden VIP-funktioner skal startes samtidig.
Tryk her for en nærmere beskrivelse af VIP-funktionen.

Såfremt man vælger kun displayvisning er det ikke muligt efterfølgende at tilvælge logning/record, men displaybilledet skal istedet lukkes, så tilvalg kan foretages.





Ved valg af lille display vises følgende:



Ved at højreklikke på displayet vises en menu. Menupunkterne SCAN + MAN + HOLD + SEARCH er ikke valgbare hvis der samtidigt, ved valg af displayvisning, også er valgt logning.
Valgene skal istedet foretages via ScanChecks hovedskærmbilledes knapper/funktioner.


og ved valg af stort display vises...



Ca. 95 % af scannerens funktioner kan styres fra det virituelle billede ved at klikke på de pågældede knapper. TRUNK- visning og funktion er dog ikke understøttet.


Ved valg af opsætning kan man angive transparentgraden for displays'ene. Jo større tal - jo mindre transparents. 255 = ingen transparents.
NB ! Hvis der skal streames displaybillede skal transparentgraden altid være 255 !

Man kan tillige angive, om displays'ene altid skal være øverste skærmbillede.




Streaming af lyd og scannerdisplay:

Med ScanCheck display er det nu blevet muligt at streame både lyd og billede ud via Internettet. Streaming går ud på, at man sender lyd og/eller billede ud på Internettet med en fast IP-adresse som afsender. Hvis man så som bruger får oplyst den pågældede IP-adresse kan man f.eks. sidde et andet sted i verden og via f.eks. Windows Media Player indtaste den pågældede IP-adresse og derved se og høre hvad der udsendes fra den pågældede IP adresse. Det er samme princip som bruges ved Internet-radio.

John Richter-Nielsen har lavet en beskrivelse af, hvilket program som kan benyttes til streaming og hvordan det skal sættes op. Beskrivelsen er p.t. ikke lavet til ScanCheck, men kan sagtens benyttes alligevel. Du finder Johns side her: www.richter-nielsen.dk (se under menupunktet "Scanner").

Det skal bemærkes, at det i Danmark ikke er lovligt at streame "Blå Blink" m.v. ud på Internettet, idet man ikke må videregive aflyttet information !