Logo

Velkommen til ScanCheck's hjemmeside.

19/3-2006: Ny version 5.1 af ScanCheck er tilgængelig: Tryk her for at gå til nyheds- og downloadsektionen !



Hvad er ScanCheck ?
ScanCheck er et gratis program til PC-styring af Uniden scannere model BC780XLT      eller BC3300XLT (BC250D)   

Hvad kan ScanCheck ?

ScanCheck kan, via et kabel mellem scanner og computer, hente oplysninger fra scanneren og vise disse oplysninger i skemaform.
Med programmet kan man på en nem måde kan indhente oplysninger om de frekvenser, som scanneren stopper på, når man bruger Search- eller Scannefunktionen.
ScanCheck kan endvidere benyttes til hente eller sende frekvenser m.v. til scannerens banker (frekvensadministration) samt optage og afspille kommunikation.
Herefter kan ScanCheck indhente oplysninger om de fundne frekvenser via www.dkscan.dk og/eller Telestyrelsens frekvensregister.

Hvordan forbindes UBC780XLT og computeren ?

Der skal benyttes et såkaldt 9-bens han->hun serielt kabel - også kaldet et RS232C-kabel (nogle kalder det også et comport-kabel). Det er en god ide at købe et kabel med fingerskruer istedet for almindelige skruer - så kan man skrue det fast uden skruetrækker.
Hunstikket sættes i computeren og hanstikket sættes i scanneren og begge stik skrues ordentligt fast.

Så skal scanneren sættes i såkaldt "remote-mode" for at computeren kan styre scanneren.
Dette gøres ved at holde tasten "E" på scanneren inde i ca. 2 sekunder. Så skulle der gerne vises en lille ikon med bogstaverne "RMT" i højre side på scannerens næstøverste linie.

Dernæst skal hastigheden, som scanneren og computeren "snakker" med, vælges.
Tryk på følgende taster på scanneren:
"Menu"
Tryk på "Hold" eller "Limit" for at vælge menuen "System Data" og tryk derefter på "E".
Tryk herefter på "Hold" eller "Limit" for at vælge "PC Control" og tryk derefter på "E".
Herefter vælges den ønskede speed(hastighed). Vælg 19200 bps og tryk derefter på "E".
(Såfremt scanner og computer efterfølgende ikke "snakker" ordentligt sammen kan hastigheden evt. sættes ned).

Herefter skulle der gerne være forbindelse med scanner og computer. (Se længere nede, hvordan ScanCheck sættes op)

Hvordan forbindes UBC3300XLT og computeren ?

Man skal bruge et kabel som hedder: "BWZY1448001 - Remote Cable For BC250D ONLY".
Der er et kabel med et serielt-hun stik i den ene ende til pc’eren - og et specielt stik i den anden ende til scanneren.

Kablet kan bl.a. købes hos www.high-com.dk for kr. 187,00 (vare nr. 10500)

For at sætte scanneren op til en 19200 bps forbindelse skal man trykke følgende:
MENU/BACK – 3 – 5 – 4 – MENU/BACK – MENU/BACK. Så er scanneren klar.
(Såfremt scanner og computer efterfølgende ikke "snakker" ordentligt sammen kan hastigheden evt. sættes ned).


Beskrivelse af ScanCheck:

ScanCheck består primært af følgende hovedskærmbillede:

ScanCheck


Her følger en kort beskrivelse af ScanCheck's forskellige felter og knapper:


Ch. bk.: Kanalnr. og banknr. Viser begge oplysninger når man scanner, - men kun banknr. når man benytter Search-funktionen.


Frekvens: Frekvensen, som scanneren stopper på ved modulation(lyd). Hvis man dobbeltklikker på frekvensen foretages der opslag af frekvensen i Telestyrelsens frekvensregister. (Det er desværre ikke altid denne funktion virker, da Telestyrelsens frekvensdatabase temmelig tit er nede!)
Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion


Dato tid: Dato og klokkeslet for den seneste kommunikation på frekvensen.


Hits: Antal gange, som der har være kommunikation på frekvensen


Link(s): De links til frekvensen, som søgemaskinen Google har fundet ved opslag på www.dkscan.dk.
Hvis musen holdes over linket vises Googles 2 - 3 liniers beskrivelse af linket så man kan danne sig en ide om frekvensanvendelsen.
Hvis man dobbelklikker på linkene åbner Goggles cached søgeside op. Visningen af de cachede sider er valgt istedet for de aktuelle sider, da frekvensen på de cachede sider er markeret med farven gul, således at man lynhurtigt kan finde frekvensanvendelsen på siden.


Evt. notater: Her er det muligt at indtaste egne notater ud for de enkelte frekvenser.
Dobbeltklik i notatfeltet og et nyt indtastningsvindue åbner:



Det er muligt at indtaste notater mens logningen foregår, men man kan først indtaste notater for f.eks. en bestemt politimelding når meldingen er slut,
idet meldingens længde i sekunder først kan udregnes efter meldingens afslutning.
Hvis der er indtastet en eller flere notater ud for en frekvens vil dette blive markeret på loggen med en lille rød trekant.

Hvis meldingen samtidig er optaget med den indbyggede båndoptager, vil notatet for den pågældende melding også vises i Afspildningsvinduet samtidig med lydens afspildning.
(Se mere under Afspilning af lyd.)


Opsætning:

Her vises, hvilken logfil ScanCheck benytter i øjeblikket.

Samtidig vises hvor mange kanaler/frekvenser og hvor mange hits den aktuelle logfil indeholder:


Comport: Normalt har man 2 comporte(stik) på sin computer - benævnt COM1 og COM2. Her anføres nummeret på den comport, som man har forbundet til scanneren - normalt COM1. Scancheck undersøger og viser selv, hvilke tilgængelige COM-porte, som man har på PC'en.
ScanCheck kan dog ikke selv detektere, til hvilken COM-port scanneren er tilsluttet.

ScanCheck kan også forbindes til PC'en via en USB to Serial Adapter (RS232), såfremt ens PC'er ikke har indbyggede COM-porte.
Dette gælder især bærbare PC'er, som sjældent har indbygget COM-port.

En bruger har købt en Cardbus RS232 Serial Adapter, skulle være meget bedre en USB-RS232 idet den opretter en fysisk comport for notebook computers, ST Lab PCMCIA Cardbus kr. 249,- Forsendelse: kr. 55 = 304,00. Denne skulle virke perfekt med ScanCheck iflg. brugeren.
Link til pc-lager: www.pc-lager.dk

En Adapter, som efter hvad jeg har læst også kan bruges, - er en adapter fra www.thansen.dk (varenr. 50210) for kr. 149,00. (Denne adapter skulle virke med ScanCheck modsat en adapter fra Sandberg, som efter det oplyste ikke virker med ScanCheck !)

Speed: Samme hastighed (19200), som man har angivet på scanneren tidligere.

Resume: Antal sekunder, som scanneren skal vente, før den søger videre: Fungerer uafhængigt af scannerens "search event delay" indstilling. Benyttes for at forebygge, at scanneren standser på en frekvens og bli'r der i al evighed, fordi der er en kontinuerlig bærebølge på frekvensen. 0 sekunder betyder, at funktionen ikke benyttes.

Knappen opsætning: Yderligere muligheder for at tilpasse ScanCheck. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion


Aktive banker: Her vises og ændres de aktive scanner- eller søgebanker. Man kan kun til- eller fravælge banker, hvis man har startet log'ningen, idet ScanCheck ved start log, starter med at indlæse status for de enkelte banker fra scanneren. Herefter kan man til- eller fravælger de ønskede banker.
Hvis man dobbeltklikker på rammen uden om alle bankerne kan man hhv. tilvælge alle banker på een gang - eller ved at dobbelklikke igen fravælge alle banker på nær Bank 1.
Ved kommunikation på en frekvens vises det aktive banknummer med gul baggrundsfarve.
Når scanneren scanner kanaler eller søgerbanker er den aktive bank markeret med fed skrift.
Ved at holde musepilen over de enkelte banker vises bankens evt. navn.


Lockout(L/O): Ved at trykke på denne knap Lockout'er (udelukker) man den angivne frekvens i søgningen. Svarer til, at man trykker på scannerens L/O-knap.
Der er mulighed for at genetablere lockout'ed kanaler i den pågældende session forinden ScanCheck afsluttes.
Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion


Hold: Ved at trykke på denne knap holdes frekvensen (bliver scanneren på frekvensen). Svarer til, at man trykker på scannerens Hold-knap (eller Man-knap).
Ved at trykke på knappen igen fortsætter scanneren søgningen/scanningen.


Find links: Når man trykker på denne knap søger ScanCheck via Google efter links til frekvenserne.
Det er en fordel at have en fast internetopkobling, da der foretages opslag på Internettet for hver enkelt frekvens. Såfremt der ikke anføres links efter tryk på knappen skyldes det, at frekvensen ikke findes på www.dkscan.dk. Alternativt kan man klikke på selve frekvensen for opslag i Telestyrelsens frekvensregister.


Scanner-frekvenser: Ved tryk på denne knap åbner et nyt skærmbillede (frekvensadministration). Herfra kan man arbejde med frekvensoplysningerne i et regnearkslignende system, herunder modtage/sende frekvenser m.v. til scanneren.
Knappen kan ikke vælges, mens log'ningen foregår. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion


Print logfil: Udskriver logfilen på printer.


Logfiler: Her er der mulighed for at administrere logfiler m.v. Default logfil er filen "Scanlog", som ScanCheck altid benytter, hvis ikke andet angives.


Hvis man sletter en logfil slettes automatisk en evt. tilhørende lydfil. Ligeledes bliver en evt. lydfil omdøbt automatisk, hvis man vælger punktet: "Omdøb aktuel logfil til ..."
Loganalyse giver mulighed for en udspecificering samt sortering og/eller udvælgelse af hits efter egne kriterier. Ligeledes vil loganalysen give mulighed for eksportere den aktuelle logfil som en .tab-fil og giver dermed mulighed for at arbejde videre med loggen i f.eks. Excel eller Access.
Tryk her for en nærmere beskrivelse af loganalyse-funktionen.


Start/stop rec: Her starter og stopper man den indbyggede båndoptager, således at man kan optage kommunikationen. For at kunne optage kommunikationen skal man også have trykket på start log.
Hvis man højreklikker på "Start rec" knappen kan man vælge mellem Normal rec. eller VIP-rec. samt Line-in mixerens indstillinger.
Tryk her for en nærmere beskrivelse af VIP-funktionen.



Båndoptageren optager al lyd, som kommer fra scanneren, uafhængig af de enkelte kanalers mulighed for at sætte record til ON/OFF (se dog en alternativ optagermetode under Opsætning samt under VIP-frekvenser), da tape-out udgangen på scanneren ikke benyttes i denne sammenhæng.
For at kunne benytte denne funktion skal PC'en og scanneren forbindes med et kabel, som har et han-Jackstik i begge ender. (Kablet har samme type stik, som f.eks. benyttes i hovedtelefoner).
Det ene stik sættes til PC'ens lydkort i Line-In indgangen - det andet sættes til scannerens externe højtalerudgang.

Når man sætter et stik i scannerens højtalerudgang "muter" scanneren, d.v.s. at man ikke hører lyd fra scannerens indbyggede højtaler.
Dette problem kan løses på 2 måder: Enten kan man købe et såkaldt Y-stik til scannerens højtalerudgang således at man får 2 højtalerudgange - et til kablet til PC'en og et til en extern højtaler til scanneren - eller man kan benytte PC'ens mulighed for at man kan høre line-In i PC'ens højtalere (kræver at Line-In er slået til både ved indspilning og afspilning i PC'ens mixerfunktion)

For at kunne optage kommunikation er det vigtigt, at Line-In er markeret med et hak, samt at man har et fornuftigt indspilnings-lydniveau. Hvis man højreklikker på knappen "Start/stop rec." kan Line-In via mixerens indstillinger opsættes:



I billedet ovenfor er Line-in med under Analog Mix.


Afspil lyd: Her starter man afspilning af den optagne kommunikation. Man kan ikke afspille lyd, mens log'ningen foregår.
Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion


Start/stop log: Her starter og stopper man log'ningen.

Hvis man højreklikker på "Start log" knappen kan man vælge mellem scanning eller søgning - enten som normal funktion eller som VIP-funktion.
Tryk her for en nærmere beskrivelse af VIP-funktionen.



KS: Menubilledet for Kanalsæt fremkommer ved tryk på knappen "KS".


Kanalsæt går i al sin enkelthed ud på, at man først definerer 2 kanaler, som hører sammen - det vil tit være base+vogn. Hvis så scanneren stopper på en af de definerede kanaler bliver den der, indtil kommunikationen ophører på kanalen - derefter springer den til den anden kanal og venter på kommunikation et bestemt antal sekunder. Sker der ingen kommunikation i den tid scannes der videre - kommer der imidlertid kommunikation bliver den der, indtil kommunikationen ophører på kanalen - derefter springer den til den anden kanal og venter på kommunikation et bestemt antal sekunder o.s.v.
Dette bevirker, at man kan følge et kommunikationsforløb uden at andre kanaler med kommunikation "blander" sig.
For at Kanalsæt kan virke skal de banker, som de valgte kanaler hører til, være valgt !



Man kan henholdsvis aktivere - eller deaktivere funktionen. Derudover kan man til- eller fravælge ens foruddefinere kanalsæt.
Ventetiden på kommunikation på de foruddefinerede kanaler kan være mellem 1 og 30 sekunder.

Over knappen er der placeret en kontrollampe med følgende farver:

Ingen kontrollampe: Kanalsæt er deaktiveret
Grøn kontrollampe: Kanalsæt er aktiveret.
Rød kontrollampe: Der er stoppet på en kanal, som er en del af et kanalsæt.
Gul kontrollampe: Der ventes på kommunikation på den anden del af et kanalsæt.

Kanalsæt virker også ved Søgning. Her benyttes ikke dog kanalnummeret men istedet frekvensen:



Når en frekvens findes på loggen kan man dobbeltklikke i feltet "Ch: bk:". Herefter vises den pågældende række i kursiv for at indikere, at når der registreres kommunikation på den pågældede frekvens igen, skal scanneren gå til modfrekvensen og vente på kommunikation.
Modfrekvensen findes efter følgende plan:
Se en yderligere oversigt over base/mobil afstande m.v. her: www.dkscan.dk/bplan.htm
Man afmelder en frekvens fra Kanalsæt ved igen at dobbeltklikke i feltet "Ch: bk:"


SD: ScanCheck Display. Viser scannerens display m.v. på computeren. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion


Exit: ScanCheck forlades.


VU-meter: Såfremt visning af VU-meteret er tilvalgt under Opsætning vises en vandret grafisk søjle med visuel visning af optageniveauet for Line-In.
Ved at klikke på VU-meteret åbner følgende menubillede:


Her er der mulighed for at vælge lydkort, hvis man har flere.
Hvis der ikke er udsving på VU-meteret når der er kommunikation, selv om man har tilsluttet lydkortets Line-In med scannerens højtalerudgang korrekt, kan man prøve at ændre kvaliteten på lyden, idet nogle lydkort ikke kan afspille alle kombinationer at lydkvaliteter.
Hvis man ikke er tilfreds med udseendet af det defaulte VU-meter, kan man under Style vælge mellem 12 andre typer.
Endelig kan man justere udsvinget ved hjælp af kalibreringen, således at max. udsving svarer nogenlunde det det lydniveau, som man normalt optager ved.

Statuslinien: Viser dato samt systemopsætning af kommunikationen mellem scanner og computer.
Når man starte logning startes samtidig et lille ur som viser, i hvor lang tid logningen har kørt. Uret nulstilles, når man efter at have stoppet logningen, starter logning igen og når ScanCheck lukkes ned.
Næste felt på statuslinien vises, hvad ScanCheck "foretager sig" i øjeblikket.
Hvis man dobbelklikker et sted på statuslinien, mens scanneren er stoppet på en frekvens, fortsætter søgningen/scanningen.
Svarer til, at man trykker på hhv. "SRCH" eller "SCAN" på scanneren.

Hvis man har kodet et Alpha- og/eller et banknavn ind på scanneren, vises disse oplysninger til højre på statuslinien.
Såfremt man har valgt at optage kommunikationen vises et gult felt, såfremt båndoptageren venter på kommunikation, - og et rødt felt når der optages kommunikation.


Diverse: Hvis man højreklikker på en eller flere udvalgte fundne frekvenser får man mulighed for at slette disse fra listen, eller sende dem til afspilning (se billede). Kan kun benyttes, såfremt log'ningen er stoppet.




Hvis man dobbeltklikker på et felt i hits-kolonnen vises en specifikation af de enkelte hits, eksempel:



Oplysningerne vises som en html-fil i Internet-browseren.
NB ! Der kan godt være små forskelle mellem antal hits på log'en og antal hits på specifikationen. Dette skyldes, at oplysningerne bliver hentet på 2 forskellige måder.


Hvis man minimerer ScanCheck uden at "Vis frekvens i systemtray" er valgt og uden af "Vis frekvens m.v. på flydende dataknap" er valgt - så minimeres ScanCheck til systemtray som en ikon. Dette kan dog fravælges under menuen Opsætning.


Hvis man både har en 780'er og en 3300'er er det muligt at vælge den ønskede scannermodel forinden start af ScanCheck. Man skal bare lave en ny genvej på Windows-skrivebordet og indsætte såkaldte command-switches:
De enkelte switches adskilles med et komma og følgende kan benyttes (uden gåseøjne !):
"780xlt" hvis genvejen er til 780'eren - og "3300xlt" hvis det er til (surprise !!) til 3300'eren.
"com1" hvis det er comport 1 man benytter, ellers anføres den ønskede comport.
"tid20" har relation til den ventetid, som ScanCheck venter, før dialogboksen om manglende forbindelse til scanneren kommer frem.
Denne switch er indført af hensyn til dem, som uvist af hvilken grund tit får den nævnte dialogboks op om manglende forbindelse. Man kan så prøve at sætte ventetiden til f.eks. "tid120" for at se, om det hjælper.
Default indbygget ventetid i ScanCheck er "tid100".


Hvis man udvider Hovedskærmbilledet i bredden dukker der et minidisplay op med S-metervisning:



Minidisplayet kan benyttes, såfremt man ønsker at få samlet alle frekvensdata på ét sted.

Hvis man klikker på displayet, når logning er stoppet, kan man selv definere baggrundsfarve og font:



Batteriindikator for BC3300XLT vises på statuslinien når der er realtidsforbindelse med ScanCheck og scanneren.


Hvis scanneren er tilsluttet opladeren vil indikatoren være 100% grøn. Ved at pege med musen på batteriindikatoren vil tipsteksten oplyse, at scanneren er tilsluttet opladeren/lysnettet.
Hvis scanneren kører via batteridrift vil farven på indikatoren på et tidspunkt skifte til rød, når batteriniveauet er ved at være lavt.
Indikatoren begynder at skifte mellem grøn og rød nogenlunde samtidigt med, at scanneren begynder at udsende advarselsbiplyde.
Hvem er programmøren ?

Jeg hedder Per M. Jørgensen og bor i Nordsjælland.
Jeg har været fritidsprogrammør i ca. 16 år og har med pauser været scannerlytter siden ca. 1978.
I øjeblikket ejer jeg en Uniden UBC780XLT, en UBC220XLT og en UBC3300XLT.

For dem som er interesseret i programmering kan jeg oplyse, at ScanCheck er programmeret i Visual Basic 6 - og består p.t. af ca. 9.550 linier kode, 394 procedurer og 472 kontroller - så der er da lidt at holde styr på ...

Såfremt du har ris, ros, spørgsmål eller forslag/ændringer til programmet kan jeg kontaktes på mailadressen: ScanCheck@pc.dk

Da jeg som anført kun er fritidsprogrammør og har mit lønarbejde at passe, kan der godt gå et stykke tid fra du evt. sender en mail til mig, til jeg får tid at svare - men hav tålmodighed - for jeg skal nok svare !

Såfremt du måtte have spørgsmål af generel karakter, eller måske bare ønsker at diskutere ScanCheck eller brugen af scannerne UBC780XLT eller UBC3300XLT med andre, - ja så er du meget velkommen til at tilmelde dig ScanChecks officielle nyhedsgruppe på Google - groups.google.com/group/ScanCheck


Donation ?

Det skal præciseres, at ScanCheck er freeware og dermed er gratis at benytte.
Men hvis du kan li' programmet og gerne vil støtte den videre udvikling af programmet - ja så er du velkommen til at donere et beløb på konto 5479-5589662 i Nykredit Bank, som er en konto specielt oprettet til ScanCheck.
De evt. indkomne beløb skal så benyttes som tilskud til køb af programmeringskomponenter, så ScanCheck kan blive endnu bedre.


Hvor kan programmet downloades ?

Det kan det her: Download ScanCheck 5.1.1

NB ! Under installationen bliver 2 stk. fonte kopieret til din font-folder. Det har desværre vist sig, at det ikke sker i alle tilfælde.

Såfremt dit 780xlt-display eller 3300xlt-display ikke svarer til displayet, som du for 780xlt's vedkommende kan se her, kan du downloade fontene her og manuelt installere dem i din fontmappe.

Nyheder:


19. marts 2006
Version 5.1

Nyheder:

Denne version 5.1 er nok mest rettet til brugere af BC3300XLT'ere samt dem, som både har en 780XLT'er og en BC3300XLT'er.

En stor nyhed er muligheden for at behandle udvalgte frekvenser og banker specielt - dette kalder jeg VIP-frekvenser.
VIP-frekvenser og VIP-funktioner kan benyttes i flere sammenhænge. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Tilrettet SD-display med mulighed for genveje via højreklik. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Man kan nu importere 3300XLT-banker i 780XLT mode og omvendt. Dette gælder både enkelte banker og alle banker (backup). Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Check for frekvensdubletter: Efter at have indlæst alle banker enten fra scanneren eller via en backup-fil kan man nu lade ScanCheck gennemgå alle frekvenser og vise de frekvenser, som findes mere end een gang. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Minidisplay på hovedskærmbilledet med s-meter visning: Istedet for at vise "politibilerne" når man udvider Hovedskærmbilledet i bredden, vises nu istedet et minidisplay indeholdende de mest basale oplysninger samlet på eet sted. Ved at klikke på displayet er det muligt selv af vælge baggrundsfarve og font. (Se mere her).

Batteriindikator for 3300XLT på statuslinien: Hvis der er realtidsforbindelse mellem 3300XLT'ere og ScanCheck vises batteristatus automatisk. (Se mere her).

Ny notefunktion: Det er nu muligt (på forsøgsbasis), at indskrive noter med logning foregår. Ved at dobbeltklikke i notatfeltet på loggen åbnes et ny notevindue, som er opdelt i de enkelte hits, som der har været på den pågældende frekvens. (Se mere her).

Ny analysefunktion: Der er via logmenu'en mulighed for at vælge en detaljeret visning m.v. af den aktuelle log (loganalyse). Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Man kan nu skifte mellem 780XLT-mode og 3300XLT-mode via knappen "Opsætning" uden at lukke ScanCheck ned først. ScanCheck husker selv portnr. + Speed + evt. indstilling af ventetidsskyder under Frekvensadministration for begge modes.

Der er nu mulighed for at indsætte kopierede frekvenser kolonnevis: Som en ekstra valgmulighed er det nu muligt at indsætte kopierede frekvenser kolonnevis under Frekvensadministration.Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Man kan nu indsætte "1. rækkes værdi" også til alene markerede rækker: Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Man kan nu via opsætningsmenuen bestemme, om ScanCheck skal minimers til systray eller minimeres til processlinien.

Derudover er der sket en række mindre tilretninger og smuk'seringer af ScanCheck.

Fremtidige tiltag:

Jeg har tidligere annonceret en ny mulighed for selv at opbygge sit display samt en Equalizer-mulighed under afspildning af lyd.
Disse 2 ting er af forskellige årsager p.t. lagt i mølposen, men vil måske blive taget op på et senere tidspunkt.

Derudover har jeg planer om at oversætte ScanChecks menuer m.v. til engelsk, så brugerne i de engelsktalende lande eller de brugere, som foretrækker engelske betegnelser istedet for danske, også får en mulighed for at opdage ScanChecks "fortræffeligheder" :-)). Denne hjemmeside vil dog ikke blive opsat til engelsk - det er nemlig ligegodt en for stor mundfuld !

Rettelser/kendte fejl:

De forskellige displays vises nu korrekt under streaming, hvis transparentgraden vel og mærke sættes til 255.

Googles linkbeskrivelse blev ikke vist. Dette er nu rettet.

Ved skrivning af frekvenser til scanneren blev frekvenserne fejlagtig korrigeret i henhold til den pågældede kanals foruddefinerede step.
Dette er nu rettet ved, at kanalens step indlæses før frekvensen.

En brugerhar en HP Laserjet 2500 printer, og af en eller anden grund kalder ScanChecks installationsprogram installationsprogrammet til HP printeren. Dette er selvfølgelig en uhensigtsmæssighed, som efterforskes p.t.

Ved indtastning af frekvenser i Frekvensadministration og Frekvenshenter kan der nu indtastes mere en 4 decimaler efter decimalpunktum'et hvis frekvensen ligger mellem 446.0000 og 446.1000 (PMR 446 radioer).


Som tidligere har alle disse nye tiltag været under kærlig behandling af nogle rigtig gode og positiv kritiske betatestere, som også denne gang har gjort en kæmpe indsats for at få denne version så fejlfri, som muligt. Så derfor - tak for hjælpen til: Henrik B., John R., René K., Peter E. og Duckie.


22. december 2005
Version 5.0

Nyheder:

Der er nu mulighed for midlertidig lock-out af kanaler i scanneren forstået på den måde, at man rent faktisk L/O kanalen i scanneren - men ScanCheck husker (vel og mærke hvis ScanCheck's L/O knap benyttes) hvilke kanaler man har L/O og spør' ved lukning af ScanCheck, om man vil reetablere kanalerne.
Er især anvendelig ved midlertidige atmosfæriske forstyrrelse på f.eks. omkring 81 MHz. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Det er nu muligt at vise scannernes display og fjernbetjene scanneren (for ca. 95% vedkommende) på skærmen via ScanCheck. Tryk her for en nærmere beskrivelse af denne funktion

Hvis man både har en 780'er og en 3300'er er det nu muligt at vælge den ønskede scannermodel forinden start af ScanCheck, så man er fri for at starte op med den senest valgte model - skifte model ved opsætning - lukke ScanCheck ned - og genstarte ScanCheck.
Man skal bare lave en ny genvej på Windows-skrivebordet og indsætte såkaldte command-switches. Se mere her.

Efter flere opfordringer er det nu blevet muligt at donere et beløb til videreudvikling af ScanCheck. Se nærmere lidt længere oppe.

Ændringer:

Helt ny lognings- og recordmotor for at sikre større stabilitet + for at kunne "føde" displays'ene med data.

Eksport af bankerne sker nu til en tabulator-adskilt tekstfil (og dermed ikke mere som en kommafil), idet bankens navn nu også fremgår af tekstfilen (og kan indeholde et komma i banknavnet).

Under installation af ScanCheck kan man nu selv bestemme, på hvilket drev og i hvilken overordnet mappe, ScanChecks evt. fremtidige lydfiler skal ligge i. Banker, logs m.v. skal stadigvæk helst ligge i ScanChecks programmappe.
Lydfiler oprettet med tidligere versioner af ScanCheck er ikke kompatibel med v. 5.0

ScanChecks lydfiler bliver nu af praktiske og størrelsesmæssige årsager delt op i 10 stk. = en pr. bank.
Bevirker en hurtigere opdatering af lydfilerne i forbindelse med record - idet en samlet lydfil tidligere sagtens kunne fylde 100 MB med deraf langsom opdatering ved skrivning til filen.

Man kan nu printe de enkelte banker (eller alle banker) ud på sin printer.

Den flydende dataknap kan nu være transparent i lighed med beskrivelsen under displayfunktionerne.
Transparentgraden kan sættes under opsætningsbilledet for den flydende dataknap.

"Frekvenshenter" er blevet trimmet og ændret, så man nu kan hente frekvenser fra andre sider end dkscan's.
Det eneste som kræves er, at frekvenserne er indskrevet i HTML's tabelformat (kan normalt kendes på, data optræder i ordnede rækker og kolonner og er omkranset af grå kanter).
Browseren Firefox kan nu også benyttes til at markere de ønskede frekvenser, hvilket ikke tidligere var tilfældet.
Der er endvidere kommet en ekstra knap til, som kalder www.scom.dk's hjemmeside direkte i lighed med den eksisterende genvejsknap til www.dkscan.dk

Hvis man minimerer ScanCheck uden at "Vis frekvens i systemtray" er valgt og uden af "Vis frekvens m.v. på flydende dataknap" er valgt - så minimeres ScanCheck til systemtray som en ikon.

Derudover er det sket en række mindre tilretninger og smuk'seringer af ScanCheck.

Fremtidige tiltag:

Jeg får heldigvis mange mails fra brugerne med forslag til ændringer og nye funktioner i ScanCheck - og tak for det !
Mange af forslagene bliver implementeret i ScanCheck - og nogle kommer på venteliste af forskellige årsager, som f.eks. kan være at funktionen/ændringen bedømmes af mig til at være for de meget få - eller funktionen er for teknisk for en hobbyprogrammør som mig ;-).

Men her kommer nogle af de indkomne forslag, som p.t. findes på ventelisten:

Afkodning af Falcks dataradioer. (Er dog ikke p.t. sandsynligt - men der er flere brugere, som er igang med at indsamle oplysninger om systemet).

Selv bestemme rækkefølgen på kolonnerne i hovedskærmbilledet.

Overføre værdien fra S-meteret, og lade den sidst aflæste S-meter-værdi optræde i ScanChecks logliste.

Mulighed for at angive hvilken kanal i hver bank der er PRI.

Mulighed for at kunne opsætte og benytte trunkering.

Mulighed for at slå links op, mens man stadigvæk logger.

Muligheden for custom-styles til hit-siderne, samt evt. en mulighed for at generere et sæt html-sider med alle hit-siderne og en indeks-side.

Mulighed for at skrive alle ens frekvenser til èn HTML-side.

Mulighed at at definere sit eget scannerdisplay m.h.t. fonte, farver, indhold og størrelse.

Mulighed at selv at vælge, om ScanCheck skal minimeres til Systemtray eller til taskbar.

Loggning i kronologisk ordning, alltså i tids-ordning inte senaste och antal hits.

CCIR och ev DTMF avkodning.

Skicka upp Wav filer med FTP eller maila då vissa kriterier uppfylls som tex wav filen blir för stor... viss CCIR ton osv.. aktivitet på viss kanal..

Programmet starter automatisk når du starter din computer og går automatisk igang med at logge og optage (skal kunne til/fra vælges).

En eller anden formt for alarmknap som kan lyse/blinke når der har været aktivitet på en kanal i et selvvalgt antel sekunder. F.eks. hvis brandvæsnet har et kald og det er over 9 sek. så lyser knappen indtil den nulstilles den. Det vil typisk være et alarm opkald.

En logfil måske html som selv opdatere hert 30 sek. så du kan se detaljer for en frekvens. Skulle køre i baggrunden.

Indbygge en art webserver hvor man kan logge på som gæst og derved få streamet lyd + et billede af hvad scanneren aktuelt gør, evt med mulighed for at se hvad der er kodet ind i de aktive banker. Hvis man logger på som admin kan man desuden styre scanneren.

I search funktionen med recorder er der muligheder for at radio fortsætter search hvis den står stille på en frekvens mere end en given tid. Var det ikke muligt at lave en funktion hvor radioen L/O en frekvens hvis den står stille på en frekvens mere end en given tid?


Rettelser/kendte fejl:

Ved sletning af rækker i loggen blev alle rækker slettet, hvis man valgte den sidste række. Dette er nu rettet.

Sortering af ch. bk. kolonnen blev ikke foretaget korrekt. Dette er nu rettet.

Ved indlæsning af søgebanker til scanneren blev fanebladene med de enkelte banker låst. Dette er nu rettet.

Ved brug af ScanCheck i Sverige og Norge gav skrivning til scannerne problemer p.g.a. forskelligt brug af decimalpunktum.
Dette er nu rettet, så ScanCheck ikke mere benytter decimalpunktum og dermed skulle problemet være løst i de nævnte lande.

Hvsi man benytter Win 2000 Pro UK som styresystem kan man ikke kan optage lyd, hvis VU-baren er aktiv !
Hvis man optager lyd mens VU-baren er aktiv bliver wave-filen oprettet med en størrelse på 1 KB og man kan efterfølgende ikke skrive yderligere data til filen.
Jeg formoder det må have noget at gøre med, at VU-komponenten på et eller andet niveau ikke er 100% kompatibel med netop dette styresystem.
Ligeledes hjælper det at slå VU-meteret fra, såfremt man meget tit får meddelelsen "Ingen forbindelse til scanner".

Jeg leder p.t. med lys og lygte efter en ny brugbar VU-komponent istedet for den nuværende, ikke optimale komponent.

Ved til- eller fravalg af banker i ScanCheck, mens der er kommunikation på en af kanalerne, er det ikke sikkert, at ScanCheck registrere ændringen i aktiver banker 1. gang - så man kan være nødt til at vælge/fravælge den/de pågældede banker mere end een gang før ScanCheck registrerer ændringen. Dette er en kendt fejl, som efterforskes p.t.


Endelig har jeg endnu engang haft nogle rigtig gode og positiv kritiske betatestere, som har gjort en kæmpe indsats for at få denne version så fejlfri, som muligt. Så derfor - tak for hjælpen til Henrik B., John R., Mikael H. fra Sverige og Jan E. fra Norge.


24. september 2005
Version 4.5

Nyheder:

Ingen nyheder.

Rettelser/kendte fejl:

Det har vist sig, at nogle brugere har problemer med at installere v. 4.5 p.g.a. af manglende filer i installationen.
Ydermere har det vist sig, at hvis man afinstallerede en version af ScanCheck, som tidligere var installeret med installationsprogrammet "Astrum Installwizard 2" (kan kendes på, at afinstallationsikonet er en computerikon med et rødt kryds henover:)



- så mistede man af endnu ukendte årsager nogle link- og javascriptfunktionaliteter i Internet Explorer 6.0 - hvorimod brugere af FireFox ikke er berørte af fejlen.
Kun en reparation af Windows eller en geninstallation af Internet Explorer 6.0 kan afhjælpe fejlen.

Man skal derfor ikke afinstallere tidligere versioner af ScanCheck, hvis afinstallationsikonet ser ud som ovenfor.
Hvis man påtænker at afinstallere ScanCheck (men hvem kunne dog finde på det ?), så skal man først installere v. 4.5 eller fremtidige versioner før man afinstallerer - idet denne version fjerner en evt. gl. afinstallationsfil forinden at en ny version af ScanCheck installeres.
Man kan også fjerne den fejlbehæftede fil ved at slette den manuelt.
Filen hedder "C:\WINDOWS\SCANCHECK UNINSTALLER.EXE" men skal kun fjernes, hvis filens dato er ældre end d. 24.09.2005.

Idet installationsprogrammet "Astrum Installwizard 2" ser ud til at være rettet hvad den nævnte fejl angår (trods utallige test's ser det ikke ud til, at programmet fjerner/modificerer windowsfiler mere), så har jeg af hensyn til installationsprogrammets store funktionalitet genindført dette som installationsprogram, idet øvrige installationsprogrammer efter min mening slet ikke lever op til dette program.

Dette programskifte skulle også bevirke, at alle nødvendige installationsfiler nu er med, så nye brugere ikke fremover får kryptiske fejlmeddelelser om manglende filer.


18. september 2005
Version 4.5

Nyheder:

Kanalsæt (KS): Der indføres nu et nyt begreb i ScanCheck, som jeg kalder Kanalsæt.
Det går i al sin enkelthed ud på, at man først definerer 2 kanaler, som hører sammen - det vil tit være den lokale politikreds' base+vogn. Hvis så scanneren stopper på en af de definerede kanaler bliver den der, indtil kommunikationen ophører på kanalen - derefter springer den til den anden kanal og venter på kommunikation et bestemt antal sekunder. Sker der ingen kommunikation i den tid scannes der videre - kommer der imidlertid kommunikation bliver den der, indtil kommunikationen ophører på kanalen - derefter springer den til den anden kanal og venter på kommunikation et bestemt antal sekunder o.s.v.
Dette bevirker, at man kan følge et kommunikationsforløb uden at andre kanaler med kommunikation "blander" sig.

Optag kun specielle kanaler: I forbindelse med recording af kommunikation har det tidligere været sådan, at man optog rub og stub hvis man benyttede ScanChecks record-funktion: Dette er nu udvidet til, at man kan benytte Scannerens record-on/off-mulighed for at fortælle ScanCheck, hvilke specifikke kanaler man ønsker at optage. Funktionen aktiveres/deaktiveres som nederste punkt under opsætning.
NB ! Virker kun med 780XLT-scanneren.

Ny playliste funktion under "Afspil Lyd": En yderligere mulighed for at udvælge lydclips til afspilning. Man kan vælge en eller flere lydclips ud - og hvis man markere "loop" vil de udvalgte lydclips blive gentaget ved afspilning indtil man trykker på stopknappen.
Derudover kan man ved at dobbeltklikke med venstre musetast på ét lydclip vælge og afspille dette automatisk, - altså uden først at skulle trykke "Play". Hvis man højreklikker mens et lydclip er under afspilning via playlisten svarer dette til at man trykker "Stop".

Ny ventetidsskyder: Ved læsning og skrivning til banker i Frekvensadministration og til logning er der nu kommet en ny skyder under Frekvensadministration, som benyttes til at sætte hastigheden ned mellem ScanCheck og scanneren uafhængigt af speed-hastigheden under opsætning. Hvis man har en UBC3300XLT'er ser en værdi på 5 ud til at forebygge, at ScanCheck skriver "volapyk" når der indlæses banker.

Statistik for logfilen: I rammen omkring "Opsætning" vises nu logfilens antal kanaler/frekvenser og antal hits.

Nyt VU-meter: Der vises nu om ønsket et VU-meter under knapperne på loggen. VU-metret benyttes til at kontrollere, at der er "hul" igennem fra scannerens højtalerudgang og til lydkortets Line-In.

Ændringer:

Ændring i Squelch-funktionen: Med baggrund i den nævne KS-funktion er der nu ændret i den måde, som ScanCheck vurderer, om der er kommunikation på en frekvens. I tidligere versioner af ScanCheck blev der lyttet efter, om Squelch'en åbnede. Såfremt der så var en vogn langt væk kunne squelchen så åbne og lukke mange gange p.g.a. dårlig radioforbindelse vel og mærke, hvis der var sat delay på kanalen, hvilket de fleste nok har på mobilfrekvenserne.
Det er som nævnt ændret til, at ScanCheck under scanning nu måler på, om der er udslag på S-meteret - og er der det, så er der kommunikation. Under søgning benyttes stadig squelch'en som indikator, da der under søgning er udslag på S-meteret hele tiden.

Hold-knappen: Hvis man trykker på "Hold"-knappen under scanning ændres knapteksten til "Scan videre" og hvis man trykker på "Hold" under søgning ændres knapteksten så til "Søg videre".

Kolonnen "Rec." er fjernet fra frekvensadministration, når man benytter en 3300XLT'er, idet denne scannertype ikke understøtter dette.

Installation af ScanCheck på en PC'er uden comport: Når man installerede ScanCheck på en PC'er uden indbygget comport og startede ScanCheck op - gik ScanCheck straks ned med en runtime-fejl, idet det forventedes, at man mindst havde een comport i PC'en. Dette er nu ændret til, at der kommer en dialogboks og og fortæller, at man mindst skal have een comport for at benytte ScanCheck.


Rettelser/kendte fejl:

"Ingen forbindelse til scanner": ScanCheck checkede ca. hver 20 sekund, om der var forbindelse til scanneren (brugeren kunne have slukket scanneren mens ScanCheck var igang med at logge.) Var der ikke hul igennem efter de ca. 20 sekunder kom der en fejlbox med besked om, at der ingen forbindelse var til scanneren" Det tyder på, at ca. 20 sekunder er for lidt for nogle brugere, hvorfor tiden nu er ændret til ca. 300 sekunder før fejlboxen dukker op.

Logfilen blev ødelagt: Hvis man loggede over ca. 1700 hits pr. frekvens blev logfilen ødelagt. Dette er nu ændret, så man bør kunne logge ca. 20.000 hits før logfilen bliver ødelagt. Der er ingen spærring på, om man når de ca. 20.000 hits idet det nok er usandsynligt, at nogle når op på det antal.

Start log /start søgning virkede ikke 1. gang, man valgte en af funktionerne - dette er nu rettet.

Cancel-knappen under frekvensadministration virkede ikke korrekt, hvis man afbrød midt i en indlæsning af frekvenser fra scanneren. Dette burde virke korrekt nu.

Fejl ved logning: Hvis man logger efter kanalnr. sker det engang imellem, at der bliver skrevet en forkert kanalnr ud for frekvensen på loggen.
Da det sker sjældent er det svært at finde fejlen - så hvis nogle af jer præcist kan oplyse, hvornår eller i hvilke situationer fejlen opstår er I meget velkommen til at maile til mig eller benytte ScanChecks nyhedsgruppe hos Google.

VU-meteret giver nogle gange udslag, selv om der ikke er kommunikation. Da dette udslag også vises når scanneren er slukket, må der være tale om en fejl i den komponent, som ligger bag VU-meteret. Dette efterforskes i øjeblikket.


I denne version er der igen flere af de nye funktioner og ændringer, som er baseret på forslag fra jer brugere - og det skal I bare blive ved med !!
Intet forslag til ScanChecks virkemåde er for lille, for stort eller for dumt til at sende til mig - så bare klø på !

Endelig skal der lyde en kæmpe stor tak til mine betatestere, som for nogens vedkommende skulle teste rigtig mange betaversioner, før vi nåede til det resultat, som I forhåbentlig downloader. Så derfor - tak for hjælpen til Henning Christensen, John Richter, Brian Madsen og Flemming Rømer.

18. marts 2005
Version 4.4

Nyheder:

Ved at dobbeltklikke på et felt i kolonnen "Hits" vises en specifikation over de enkelte hits med tid, varighed m.v. (Virker kun med v. 4.4. log's = slet gammel log.)
Oplysningerne vises som en html-fil i Internet-Browseren.

Man kan nu til- eller fravælge søgebanker fra ScanCheck. Til- eller fravælgning kan kun ske, når log'ning er startet. Ved at dobbeltklikke på rammen omkring bankerne kan man tilvælge alle banker/fravælge alle banker undtagen bank 1. Ved at holde musepilen over de enkelte banker bliver et evt. banknavn vist.

Man kan nu arbejde med flere forskellige logs. Er bl.a. indført af hensyn til hits-specifikationen, således at man f.eks. over en længere periode kan scanne et bestemt frekvensområde, som man så kan vælge at benytte en specifik log til.

Man kan nu få vist oplysning om scannerens firmware via menuen opsætning.

Man kan nu få aflæst/opsat scannerens systemdata via menuen opsætning.

Ændringer:

Ved scanning bliver der nu også testet på CTCSS-koderne, således at samme frekvens med forskellig CTCSS nu optræder enkeltvis på loggen.

Flere knapper, som man ikke må/bør bruge mens logning foregår, er nu grayed.

De forskellige filer, som ScanCheck arbejder med, har nu ændret extension af hensyn til understøttelse af BC3300XLT-scannere:
Logfilerne er ændret fra "L780" til "slog"
Backupfilen for alle bankerne er ændret m.h.t. til filenavn, således at opbygningen er yyyy-mm-dd.b780/b3300
Den enkelte bankfiler er ændret fra BK780 til bk780/bk3300
Søgebankerne er ændret fra SB780 til sbank

Der er nu spærring på, så filer dannet i BC780XLT mode kun kan indlæses i samme mode og visa versa for BC3300XLT.
Dette gælder for bankerne 1 - 10. Temp-banken kan indlæse begge typer uafhængig af ScanChecks mode. (Hvis man har gamle bankfiler liggende med extension=BK780 kan man bare omdøbe disse til extension=bk3300 såfremt man er sikker på, at de vitterlig er BC3300XLT-filer.)

Bankens navn er nu uafhængigt af filnavnet, som banken bliver gemt med.

Man kan nu skrive/udlæse alene markerede frekvenser til/fra scanneren.

Stepsize i frekvensadministration er tilrettet, så BC3300XLT's specielle stepsize's nu fuldt ud understøttes af ScanCheck.

Flere af de nye funktioner og ændringer er baseret på mails med forslag fra jer brugere - og det skal I bare blive ved med !!
Kun ved aktiv respons fra jer kan ScanCheck blive bedre.

Endelig skal der lyde en speciel tak til Henrik Bøgh for inspiration til nogle af de nye funktioner og for hjælpen med betatesten af v. 4.4. Henrik har udvist en særdeles stor tålmodighed og et stort engagement gennem hele testforløbet.


Rettelser/kendte fejl:

Ved afspilning af lyd kom der nogle gange en runtime-error 380. Dette er nu rettet.

Ved skrivning af banknr. på loggen blev der nogle gange skrevet -4 (minus 4). Dette burde nu være rettet.

Såfremt man benytter Norton Antivirus har det for mange vist sig, at der så er problemer med at indlæse bankerne korrekt, idet der nogle gange blev skrevet volapyk. Fra ScanCheck side er der umiddelbart ingen løsning på dette problem.

Såfremt man benytter PRI tælles hits voldsomt op, idet ScanCheck (korrekt) registrerer, at squelchen åbner og lukker på den pågældede frekvens.Der er endnu ingen løsning på dette problem udover at undlade at benytte PRI-funktionen. Jeg har derfor undladt at indbygge en styring af PRI-funktionen i ScanCheck p.t.

ScanCheck er ikke glad for, at man manuelt "piller" ved scannerens indstillinger, mens ScanCheck "arbejder".

Hvis man trykker 'Cancel" midt i det hele kan ScanCheck gå ned med fejl. Dette vil blive forsøgt rettet i næste verson af programmet.


27. februar 2005
Version 4.3

Nyheder:

Ingen nyheder i denne version.

Rettelser/kendte fejl:

Det har vist sig, at kanalnr. + banknr. + kanalnavn + banknavn ikke blev vist helt korrekt ved logning med BC3300XLT - dette er nu rettet.

Indlæsning af banker med BC3300XLT kan nogle gange svigte, hvis der indlæses en kanal, som der samtidig sendes på. Dette er forsøgt rettet - men det er usikkert, om rettelsen virker.


26. februar 2005
Version 4.2

Nyheder:

ScanCheck understøtter nu også Uniden BC3300XLT.
Tryk her for at se, hvordan BC3300XLT-brugere skal opsætte ScanCheck.

ScanCheck kan nu også administrere søgebanker.
Tryk her for at se en beskrivelse af denne nye funktion.

Man kan nu, ved at højreklikke på knappen "Start log", vælge om man vil scanne eller søge:



I download-billedet kan man nu vælge, om man vil hente ScanChecks installationsfil med alle komponenter (benyttes, hvis man ikke har installeret ScanCheck før - eller hvis man har en version af ScanCheck, som ældre end v. 4.1)
- eller om man vil hente programmet uden de tilhørende komponenter (benyttes, hvis man i forvejen har installeret ScanCheck v. 4.1).

Editoren i Frekvensadministration er blevet bedre, idet man nu kan flytte rundt med piletasterne, og begynde at skrive/vælge, når man står i et skrivbart felt.
Tidligere skulle man klikke med musen i feltet, før man kunne begynde med at skrive.
Man kan nu i Frekvensadministration benytte F1 - F12 til at vælger banker, F1 vælger bank 1 - F2 vælger bank 2 o.s.v.
Samtidig har Editoren fået lidt friske farver.

(Tak for hjælpen med test af BC3300XLT-funktionaliteten til Michael W. og Michael H. En særlig tak til Kim Fischer for udvisning af stor tålmodighed gennem testforløbet ;-))

Rettelser/kendte fejl:

ScanCheck kunne ikke afspille lyd, hvis ScanCheck var installeret i en mappe, hvor der var mellemrumstegn i mappens navn - dette er nu rettet.

Valg af menupunktet "Fasthold sortering under scanning/søgning" kunne i nogle situationer få ScanCheck til at gå ned - dette er nu rettet.

Ved kontrol af manuelt indtastede frekvenser gav ScanCheck en ukorrekt fejlmeddelelse for det sidste indtastede ciffer - dette er nu rettet.


18. januar 2005
Version 4.1

Nyheder:

ScanCheck undersøger nu selv, hvilke COM-porte som er tilgængelig på PC'en.
ScanCheck er nu tilrettet, så man kan benytte en USB to Serial Adapter-RS232, såfremt man har en PC'er som ikke har en indbygget COM-port.


Rettelser/kendte fejl:

ScanCheck havde problemer med at vælge og fastholde en anden COM-port end COM1. Dette er nu rettet.
Indlæsning af banker fra scanneren var berørt af samme problem hvilket indebar, at hvis man valgte en anden COM-port end COM1 skete der ikke noget, når man trykkede på knappen "Indlæs bank x fra scanner". Dette skulle ligeledes være rettet nu.


26. december 2004
Version 4.0

Nyheder:

Ingen nyheder i denne version.

Rettelser/kendte fejl:

Der er en bruger som har oplevet, at afinstallation af ScanCheck gav problemer med WinXP - og en anden bruger har oplevet, at installation af ScanCheck v. 4.0 også gav problemer med WinXP (jeg ved p.t. ikke nærmere om, hvordan problemerne gav sig udslag)
For at komme disse problemer til livs (håber jeg), har jeg skiftet installationsprogram til Installshield.
Såfremt dette mod forventning ikke skulle hjælpe på disse problemer hører jeg gerne fra jer.

19. december 2004
Version 4.0

Nyheder:

Følgende nyheder knytter sig alle til Frekvensadministrationsbilledet:

Der er nu kommet en ny ”dummybank”, som kaldes Temp 11.
Fungerer som alle de andre banker – men kan dog ikke skrives til scanneren.
Dummybanken kan benyttes som et midlertidig Clipboard til f.eks. at parkere p.t. uaktuelle frekvenser m.v.

De enkelte banker kan nu gemmes som selvstændige filer. Ligeledes kan banker importeres fra ASF780’s xml-format. Det skal nævnes, at ASF780’s delay-setting kan være enten OFF eller ON, selv om scanneren giver flere muligheder. Derfor konverteres OFF til delay = "ingen" og ON til delay = "2 sekunder" ved import til ScanCheck.

Når man gemmer den enkelte bank bliver banknavnet af praktiske årsager foreslået som filenavn.
Ligeledes når man henter bank fra fil bliver filenavnet (de første 16 tegn) anført som banknavn.

Alle kolonner (også channel-kolonnen) kan nu sorteres ved at klikke op kolonnenavnet. (Jfr. alm. sorteringsmåde kommer tomme kolonner før kolonner med tegn i !).
Når den sorterede bank efterfølgende skrives til scanneren vil de sorterede kanaler blive skrevet i nummerorden (og ikke i ch.orden).

Ved at højreklikke på kolonnen Ch. er der nu kommet flere muligheder for at arbejde med de enkelte frekvensrækker.

Når man lukker Frekvensadministration bliver man nu spurgt, om man ønsker at de data, som ligger i de enkelte banker, skal slettes eller bibeholdes indtil ScanCheck lukkes helt ned.

(Tak til Henrik Bøgh for inspiration til de nye funktioner).


Rettelser/kendte fejl:

En bruger har været nødt til at geninstallere XP efter af-installation af ScanCheck.
ScanChecks installationsprogram er nu gennemgået uden dog at have fundet årsagen til brugerens problemer.
Er der andre, som har haft et samme problem hører jeg gerne fra jer.

En anden bruger har oplevet, at ScanCheck skrev "volapyk" når han indlæste banker fra scanneren. Dette problem er tidligere observeret
og stammer formentlig fra, at ScanCheck populært sagt spør' scanneren om nye data forinden scanneren har svaret på ScanChecks forrige spørgsmål om data.
Jeg har optimeret ScanCheck en smule på det punkt men er dog ikke helt sikker på, om det virker hos alle brugere, da det godt kan være andre ting, som skaber problemer.

31. august 2004
Version 3.3

Nyheder:

Ingen nyheder i denne version.

Rettelser/kendte fejl:

Efter ændring til version 3.2 gik ScanCheck ned med en Subscript out of range (Error 9) fejl, bl.a. hvis man afinstallerede den gamle version af ScanCheck før man installerede en ny version.
Dette skulle nu være rettet.

Muligheden for at vælge "Vis frekvens m.v. på data-knap i system-tray" for brugere af Win2000 er nu fjernet, da Win2000 ikke understøtter tema'er ligesom WinXP.

29. august 2004
Version 3.2

Nyheder:

Dataknappen er tilrettet, som man nu kan ændre størrelse på den ved at trække i rammen omkring knappen.
Der er nu blevet muligt (under opsætning), at tilrette dataknappen med baggrundsfarve samt valgfri font m.v..

Via Frekvenshenter kan man nu importere csv-filer ("komma-filer").

Rettelser/kendte fejl:

Der var problemer med at indsætte frekvenser fra f.eks. Excel til ScanCheck.
Dette burde virke nu.

Den pakkede installationsfil indeholder nu de nødvendige run-time moduler, således at ScanCheck lettere kan installeres under andre operativsystemer end Windows XP

21. august 2004
Version 3.1

Nyheder:

Det er nu muligt at ændre størrelse på alle ScanChecks skærmbilleder - (dog minus afspil-skærmbilledet).

Scancheck viser nu status samt frekvensoplysning m.v. på en ny statusknap, som er placeret i system-tray og/eller på en flydende dataknap.

Eksempel:

Der kan også vælges en temafarve til statusknappen, - f.eks. Mac-tema:


Endelig kan man vælge, om data skal vises på en flydende dataknap, som kan flyttes hvorhen man vil på skærmen:



Man kan endvidere vælge, om statusknappen skal vises i system-tray, om den flydende dataknap skal vises, om sortering skal fastholdes under scanning eller om links skal vises i log'en.

(Tryk her for en nærmere beskrivelse af disse funktioner)

(Tak til J. Richter og O. Vecht for inspiration til ændringerne samt for hjælpen med beta-testen.)

Der nu tilføjet en kolonne på log'en, som viser kanalnr. og banknr.

NB !
Fremover vil der ikke mere blive annonceret om opdatering af ScanCheck i dk.teknik.radio.scanner.
Jeg har fravalgt denne annonceringsmåde, idet disse opdateringsmeddelelser godt kan betragtes som opslag, hvilke ret beset ikke hører hjemme i ovennævnte nyhedsgruppe.

Såfremt I herefter ønsker information om opdateringer af ScanCheck kan I med jævne mellemrum checke denne hjemmside, - eller I kan sende en mail til ScanCheck@pc.dk med anmodning om at blive informeret om fremtidige opdateringer.

PS ! Hvis der er nogen af Jer, som ligger inde med oplysninger om Falcks dataradioer, herunder hvilken kommunikationsprotokol der benyttes, hører jeg meget gerne fra Jer. Det skal præciseres, at det skal være 100% konkrete og seriøse oplysninger og altså ikke noget med løse rygter !!

Rettelser/kendte fejl:

Igen lidt smårettelser hist og pist - og igen mest af kosmetisk art.
Hvis man fra Frekvenshenter forsøgte at indsætte flere rækker i en bank end der var plads til, gik system ned med en runtime-fejl.
Dette er nu rettet, så man istedet får en advarselsboks om, at der er valgt for mange frekvenser i forhold til, hvad der var plads til.

En enkelt bruger, som kører Win98 har oplevet, at han ikke kan hente- og sende frekvenser til scanneren. Der sker simpelthen ikke noget, når han trykker op knappen "Læs bank x fra scanner". Brugeren kan godt logge kommunikationen, d.v.s. at der er hul igennem til scanneren. Jeg har endnu ikke kunnet opklare fejlen, da jeg selv kører WinXP. Hvis der er andre, som kører Win98, og som enten har - eller ikke har disse problemer, må I gerne sende en mail til mig om, hvordan ScanCheck virker på jeres PC'er.

13. juni 2004
Version 3.0

Nyheder:

Nu er det blevet muligt at administrere frekvenser/banker med ScanCheck.
Via regnearkslignende skemaer kan man nu modtage og rette frekvensdata og derefter sende dataerne til scanneren.

Alle bankdata fra scanneren kan gemmes som fil, herunder som kommasepareret fil, hvis nogen skulle have brug for det.

Med "frekvenshenter" kan man nu, via sin internetbrowser, kopiere data fra frekvenstabellerne på www.dkscan.dk og herefter redigere og kopiere dataerne direkte til scannerens banker.

(En stor tak til J. Richter for hjælpen med beta-testen.)

Rettelser/kendte fejl:

Lidt smårettelser hist og pist - dog mest af kosmetisk art.
Hvis man slukker scanneren mens logning er igang, kan programmet låse eller komme med en fejlmeddelelse.
I den situation er det derfor være nødvendigt af lukke ScanCheck ned og derefter starte programmet op igen.

10. maj 2004
Version 2.1

Nyheder:

Ingen nyheder denne gang.

Rettelser/kendte fejl:

Knappen "Afspil lyd" virkede ikke på nogle PC'ere. Er nu rettet.
(tak til J. Richter for hjælpen med fejlsøgningen)

Båndoptageren burde nu virke hver gang.
Udskrifterne via Notesblokken er blevet lidt pænere.

13. april 2004
Version 2.0

Nyheder:

Almindelig og detaljeret opslag i Telestyrelsens frekvensregister ved at dobbeltklikke på en frekvens.
Ved tryk på en knap kan sendemastens position vises på et landkort.

Man kan nu optage kommunikationen til en wave-fil. Herefter kan de enkelte klip udvælges efter fra- og til dato,
fra- og til tidspunkt samt klippets længe i sekunder.

Ved at højreklikke på en eller flere frekvenser kan de udvalgte frekvenser slettes eller afspilles.

- NB ! For at kunne benytte disse nye funktioner skal evt. gamle logfiler slettes. ScanCheck skal herefter lukkes ned og startes op igen.

Rettelser/kendte fejl:

Ingen rettelser i denne version.
Båndoptageren optager ikke nogle gange. Fejlen er endnu ikke lokaliseret, den den kun optræder en gang imellem.

13. marts 2004
Version 1.1

Nyheder:

Scancheck er nu udvidet med et notatfelt.(Se beskrivelse overfor.)
NB ! For at kunne benytte det nye notatfelt skal den igangværende logfil slettes +
ScanCheck skal herefter lukkes ned og startes op igen.

Man bliver nu spurgt, om man vil slette logfilen. Tidligere blev filen slettet med det samme.

Rettelser/kendte fejl:

Dato/tid og hits blev ikke altid altid opdateret korrekt. Er nu rettet.